Google forsøger med den nye gaming-platform, Stadia, at revolutionere måden, hvorpå vi gamer. Google Stadia har ramt markedet, før det blev forventet. Se her, hvilke muligheder du har.

Med Google Stadia har du ikke længere behov for hverken en gaming-computer eller en konsol, når du skal spille de nye, store spiludgivelser. Det eneste, du skal gøre, er at åbne din browser, hvorefter du kan vælge et spil og give dig i kast med at game. 

Faktisk skal du ikke engang vente på, at spillet har downloadet, da her er tale om en cloud-baseret platform, der betyder, at du i stedet for at downloade dine spil, streamer dem direkte i browseren. 

Gaming uden forsinkelser på de fleste enheder

Indtil nu har det været så godt som umuligt at spille computerspil uden en god gaming-computer. Hvis du er seriøs omkring gaming, bør du stadig investere i en god stationær pc, der egner sig til gaming.

Det er dog ikke længere tilfældet. Med Google Stadia kan du tilgå de spil, der er på platformen, fra stort set alle enheder, uanset om du vil spille fra dit TV, din bærbare computer, tablet eller telefon. 

Du spiller via Googles servere

Hvordan kan det lade sig gøre? Det skyldes, at Google anvender deres egne servere til at lagre og afvikle spil, og det er altså dem, du kobler dig på, når du skal spille. Det betyder, at du ikke længere behøver at investere dine penge i dyre komponenter og grafikkort, når du skal spille med vennerne.

Google lover, at du med Stadia får en flydende spiloplevelse uden afbrydelser. Stadia kører med 10,7 CPU terraflops, hvilket er det samme, som Playstation 4 Pro og Xbox One X leverer i fællesskab. Samtidig får du grafik i helt op til 60 FPS, HDR og surround sound. Hvis dit tv tillader det, kan du tilmed game med en opløsning på helt op til 4K-opløsning.

De spil, du finder på platformen, er altid opdateret, så det er den nyeste version, du spiller. Det betyder, at du hverken skal bruge tid på download, installation eller loadtid, når der er en opdatering af det spil, du vil spille.

De fleste controllere fungerer til Stadia

Hvis du allerede har en controller, der fungerer til PlayStation eller Xbox, kan du tilslutte controlleren til den enhed, du vil game fra, hvorefter det fungerer med Google Stadia. Hvis ikke du i forvejen har en controller, kan du med fordel investere i en Stadia-controller, der fungerer trådløst.

Samtidig har Googles egen controller en Google Assistant-knap, der giver adgang til guides og gennemgang af de forskellige spil, imens du spiller. Herudover er der også en dele-knap, der gør det muligt at dele dit spil på YouTube i en opløsning på helt op til 4K.

 

 

Kategorier: Hus & have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *