Internettet er blevet en naturlig del af at holde kontakt med andre mennesker. Derfor kan du også nu få online, professionel psykologhjælp og terapi via din computer, tablet eller telefon.

Dine muligheder for online konsultation

I takt med at internettet er blevet en naturlig del af hverdagen og vores måde som mennesker at interagere og holde kontakt med hinanden på, har flere psykologer åbnet op for online konsultationer. Klik her for yderligere information om psykologhjælp.

Online psykologhjælp er et anerkendt behandlingstilbud, som du kan gøre brug af, hvis du har behov for det, og finder det mere bekvemt at sidde i kendte og trygge omgivelser under sessionen. Ønsker du at modtage professionel psykologhjælp online, har du følgende valgmuligheder.  

Videokonsultation

En videobaseret konsultation foregår ved at sessionen sker via et videoopkald, hvor psykologen og dig har en en-til-en-samtale. Det minder meget om den traditionelle form for terapiforløb, hvor den eneste forskel er at du og psykologen sidder hvert sit sted og snakker via video. 

Det er vigtigt, at du sørger for at sidde et sted, hvor du er uforstyrret, og ikke afbrydes under sessionen. Med en online videokonsultation skal du ikke frygte for din sikkerhed, da metoden er underlagt sikkerheds- og fortrolighedskrav.

Terapi via telefonen

Du kan også benytte dig af fjern-terapi via din telefon. Det er en let tilgængelig form for terapi-session, som har vist sig at være til gavn for mange. Er du meget på farten, eller er du blevet forhindret i at møde op ved psykologen, er denne terapiform god for dig. Det eneste det kræver, er, at du har en telefon, der kan foretage et opkald.

Tekstbaseret terapi

Ved at benytte dig af tekstbaseret terapi, har du adgang til psykologhjælp når som helst og hvor som helst – uden ventetid. For mange er det lettere at skrive om sine problemer og udfordringer, end at tale om dem.

Undersøgelser viser også at sagens kerne, hurtigere kommer frem i lyset via tekst end ved samtale, da metoden er mere gennemarbejdet. Psykologer har ligeledes erfaret at tekstbaseret terapi, oftest er af kortere varighed end ved ansigt til ansigt samtale-terapi.

Udfordringer som kan behandles via online psykologhjælp

  • Stress
  • Depression
  • Angst
  • Krisehjælp ved oplevet traume
  • Krisehjælp ved eksistentiel krise
  • Parterapi
  • Sorg
  • Omsorgssvigt
  • Misbrug
  • Arbejdsrelaterede problemstillinger: fyring, mobning, tilbagevending efter sygemelding

Fordele ved online konsultation

Mange mennesker oplever, at det er svært at overvinde sine barrierer og bede om psykologhjælp. Online konsultationer som metode imødekommer denne udfordring, der desværre afholder mange fra at søge professionel hjælp.  

Online konsultationer med en professionel psykolog er en fleksibel, let tilgængelig og bekvem form for terapiforløb, hvor du både får personlig kontakt og professionel hjælp til dine udfordringer på en og samme tid.

Desuden er den velegnet, hvis du flytter under et terapiforløb, og gerne vil beholde din psykolog, eller hvis den psykolog, du matcher bedst med, bor i den anden ende af landet. 

Din sikkerhed ved online konsultationer

Med online konsultationer skal du ikke frygte din sikkerhed. Det er sikkert, og uanset hvilken metode til psykologhjælp du gør brug af, er din psykolog underlagt skærpede fortroligheds- og sikkerhedskrav samt tavshedspligt.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *